PUF-kurserne handler om Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv. Der er fokus på, hvordan man får et godt samarbejde i patruljen, og på udvikling af deltagernes spejderfærdigheder. Alt sammen i rammen af friluftsliv.
PUF er første skridt i rejsen mod en lederuddannelse i Det Danske Spejderkorps, hvor man gennem patruljearbejdet lærer at lede jævnaldrende.
For at kunne deltage på PUF 2026 skal du være aktiv juniorspejder, være 11 eller 12 år ved kursusstart og gå i 5. klasse.
Du skal kunne deltage på hele kurset, dvs. have mulighed for at være med fra første til sidste minut alle de dage, som kurset strækker sig over (22. - 25. maj 2026).